torsdag den 31. august 2017

10. onsdagssejlads

Flotte sejl
Endelig var der en fornuftig vind at sejle på. Og så blev de store sejl fyldt helt op.
Vi fik en super god start og lå længe forrest i feltet, men blev langsomt overhalet af de førnævnte store sejl. Vi sejlede rigtig godt, og kom i mål på en 3.-plads ud af 7 både - og det endte vi også på.
Gaster: Kurt og Per - og så lovede jeg, at jeg lige ville
nævne Kurts bommert, da han sænkede storsejlet midt i det skarpeste ræs :-)


torsdag den 24. august 2017

9. onsdagssejlads

Langsom overhaling
Der var igen meget svag vind til sejladsen i onsdags, men denne gang fik vi da gennemført banen, selvom det holdt hårdt. De sidste både var først i mål efter mørkets frembrud.
Vi var kun 2 på båden - Christian og skipper - og så var der ikke rigtig hænder nok til at håndtere genakkeren, som vi nok havde haft glæde af sådan en aften. Men vi havde da en hyggelig sejlads, og fulgte i starten godt med, men blev sat til sidst, da vinden døde helt.
Vi endte på en 5. plads ud af 8 både.

fredag den 18. august 2017

8. onsdagssejlads

Før start...

Vi havde længe glædet os til den første onsdagssejlads efter ferien, og så var det en lidt tam affære, når der absolut ingen vind var. Vi kunne lige snige os ned til første mærke på en god halv times tid (det plejer at tage 5-8 minutter), men efter vendingen sejlede
... og efter start
vi faktisk baglæns i modstrømmen, og så nyttede det jo ikke noget.
Sejladsen blev afblæst.
Gaster: Kurt og Poul (som lige skulle prøve at sejle kapsejlads)