onsdag den 29. maj 2013

4. Skyllebakkehavnsejlads

Endelig var det rigtigt behageligt sejlvejr til en hyggelig kapsejlads. Vi - Christian, Per og skipper - sejlede uden at krydse en stille tur, der resulterede i en 6. plads ud af 7 både. Nu går der lige 14 dage, før vi kappes igen.

lørdag den 25. maj 2013

Nyt komfur

Nu er det nye komfur så installeret, men,men,men....måske var det bare trykregulatoren på gasflasken, der var defekt.
Men det ser rigtig godt ud, så ingen sure miner her.

.....øh, er der nogen, der vil købe et ældre bådkomfur  :-)

torsdag den 23. maj 2013

3. Skyllebakkehavnsejlads

Vi skal åbenbart igennem alskens prøvelser til kapsejladserne: denne gang var det silende regn, foruden stærk blæst - op til ca. 11 m/sek i stødende. Vi var kun 2 ombord, Per og skipper, og turen gik rigtig hurtig, da vinden var lige på siden og vi derfor ikke skulle krydse. Sidst i løbet blev Canicha, en Grand Soleil 43, som ellers kom klart først over målstregen. Så blev vi ikke sidst, men tog 4. pladsen ud af fem både. Det var et tæt løb - det er rigtig øv, at jeg sejler med et højere lystal end båden er født med (1.09 mod normalt 1.06).

onsdag den 22. maj 2013

Pinsetur

I pinsen sejlede Finn og jeg en tur til Hundested, bare for en enkelt overnatning. Lørdag var helt sommeragtig, så man kunne få lidt sol på kroppen, og det gjorde sejladsen ekstra behagelig. Vi kom til en propfyldt havn, men lagde os lige nedenfor Halsnæs Bryghus og nød en hyggelig lun aften.
Allerede næste dag var vejret slået helt om, så vi returnerede stille til Frederikssund.
På turen stod komfuret i båden helt af, vi undgik heldigvis større katastrofer. Jeg har allerede fået bestilt et nyt magen til - nu håber jeg bare det passer lige i holderen til det gamle.

fredag den 17. maj 2013

2. Skyllebakkehavnsejlads

Der var godt nok sus i skørterne i onsdags under den anden kapsejlads, faktisk op til 16-17 m/sek. Vi (Per, Christian og skipper) sad længe og tyggede på, om vi overhovedet skulle ud på vandet, men pointene lokkede, så vi besluttede at kaste fortøjningerne. Når man først er ude på vandet er det ikke så slemt - det værste er ind og ud af havnepladsen.
Der var kun 5 både med i sejladsen, og vi kom klart sidst, da vi kun havde et kvart forsejl ude. Vi skulle ikke nyde noget med at presse båden for hårdt, så vi sejlede safety first.

søndag den 12. maj 2013

Sejltur til Herslev

Vi - Kenneth, skippers kone og skipper - sejlede en tur til Herslev på en lidt kølig dag. Men der er altid hyggeligt i den lille havn, hvor de to inderste pladser jo er reserveret gæstende både. Vi nød en god frokost inden hjemturen.
PS. Vi mødte chefen for SRPI på vejen, og man ku' da godt forvente, at han havde sat årets SRPI-stander i agterstaget. men næ nej....dér sad sidste års stander sør´me  :-)

torsdag den 9. maj 2013

1. Skyllebakkehavnsejlads

Endelig skulle vi - Christian, Per og skipper - i gang med kapsejladsen onsdag aften, men det kom til at forløbe helt anderledes, end vi havde forestillet os.
Det var perfekt sejlervejr, en lun aften og middel vind på langs af banen.
Starten var noget kikset: vi var et godt stykke fra linien, og så gik vi faktisk også på grund, dog kun svagt, så vi var hurtigt fri igen. Værre gik det for Bent på Lopeka, han sad fast på grund
No Stress på grund
i 20 minutter, og udgik derefter.
Nå, men fra vores sidsteplads måtte vi så i gang med at indhente feltet, og vi krydsede sydpå og fik faktisk indhentet et par både, så det gik egentlig ganske forrygende.
Men nede ved vendemærket var en af de store både - No Stress, en Bavaria 42 med Erik alene ved roret - gået hårdt på grund. Han kaldte på hjælp, og vi måtte selvfølgelig træde til. Sammen med en mindre motorbåd kæmpede vi en halv imes tid inden det lykkedes at trække ham fri.
Nu var vi jo udgået af kapsejladsen, så vi sejlede hjem for motor, men med en god følelse af at have hjulpet.
Men ikke lige sådan vi havde planlagt debuten i år.

mandag den 6. maj 2013

Så er alt klart

Nu er alt klargjort på båden, og jeg glæder mig til at komme i gang med sejlersæsonen for alvor. I går søndag var jeg - sammen med Nils fra Dragen - ude på fjorden for første gang i år, bare lige for at tjekke om alt nu fungerer godt. Og det gør det tilsyneladende, så nu er vi klar til første kapsejlads på onsdag.

Og så har fjorden fået en ny sejler: Christian har købt sin drømmebåd, en Beneteau Oceanis 320 der skal lystre navnet Agnes. Vi glæder os til mange gode oplevelser i selskab med dem.
Se linket til Agnes til venstre.