mandag den 9. oktober 2017

Sæsonafslutning med sejlads og fest

Lørdag var så den allersidste sejldag i denne sæson. Der var lagt i ovnen til en hyggelig dag på vandet efterfulgt af en stor fest i Marbæks klubhus.
Vejret var godt til den første af to sejladser: god, frisk vind samt tørvejr. Vi havde respeedstart, så de 9 både startede forskudt og (burde) komme samlet i mål. Vi havde derfor alle de mindre både foran os og alle de større både bag os. Det giver et godt kapløb. Vi sejlede rigtig fint og blev nr. 3 ud af 9 både - overhalede et par stykker, men blev ikke selv indhentet. Gaster: Christian og Kurt.
Anden sejlads blev en stille, men særdeles våd affære. Det regnede fra start til slut, og der var kun svag vind. Vi havde sat Kurt af forinden, så kun Christian og skipper sejlede i den svage vind. Dér måtte vi nøjes med 6. pladsen.
Til højre ses slutstillingen over årets sejladser: vi får en tredieplads, og det er vi godt tilfredse med.
Om aftenen holdt vi et brag af en fest. Stort fremmøde og høj stemning med supergod mad, musik og dans. Det kunne ikke være bedre. Og så var der skam pokaler til de tre øverste på skamlen 🙌
Nu skal båden bare tømmes helt, rigges af og sættes på land, så må vinteren gerne komme.
Nå jo...jeg har en bestilling i gang på en ny sprayhood og telt fra Sverige. De kommer snart og tager mål, og leverer i løbet af vinteren. Mere om det senere - det bliver spændende.

onsdag den 4. oktober 2017

14. og sidste onsdagssejlads

Der var ventet meget kraftig vind, men det blev heldigvis ikke så voldsomt - faktisk var det perfekt sejlervejr: 5-7 m/sek og op til 10-11 i stødende.
Så det var lidt ærgerligt, at kun 6 både deltog i denne sidste onsdagssejlads.
Vi var det faste team om bord: Per, Christian, Kurt og skipper, og alt fungerede rigtig godt. Vi sejlede fint og fulgte godt med de forreste, men nede på en fjerdeplads. Men vi fik kæmpet os op på 3.-pladsen og den holdt vi i mål.
Først i mål kom Canicha (endte på 5.-pladsen), nr. 2 blev Monique (endte på 6.-pladsen), vi som nr. 3 (endte også 3'er), Dragen blev nr. 4 (endte som 4'er). Vi 4 både lå rimelig tæt.
Et stykke efter kom Olivia på 5.-pladsen (endte som 2'er) og sidst kom Bacchus, som endte som vinder. Så der blev byttet godt rundt på placeringerne.
Samlet over hele sæsonen bliver vi nr. 3, det kan vi i hvert fald godt være tilfredse med. Samlet nr. 1 bliver Monique og nr. 2 bliver Dragen.
Det har været en meget hyggelig sæson med disse sejladser. Det fortsætter selvfølgelig til næste år, og måske er der plads til lidt flere både.
Nu er der kun afslutningen på lørdag tilbage, så er den sæson slut.

søndag den 1. oktober 2017

Elleore Rundt: en vild sejlads

Det var lige på kanten til, at det ikke var forsvarligt at sejle ud. Flere både kom ikke ud til start og nogle valgte at stoppe undervejs, og nogle udgik med havari med ødelagte sejl. Men vi - Finn og skipper - var opsatte på at gennemføre. Og vi undgik heldigvis uheld eller lignende.
Der var tilmeldt knap 40 både, og jeg vil tro, at omkring 25 både gennemførte. Sejladsen er på ca. 18-20 sømil.
Der blæste en stærk vind fra sydøst, med vindstød oppe i 15-16 m/sek, så vi havde storsejlet sat i 1. reb fra starten af, og kun et halvt forsejl. Vi fik en god start og lå med fremme. Der skulle overhales en masse både fra den første start af de mindre både, men det er jo med til at holde feltet mere samlet. Nede mod Roskildebredningen valgte vi at sætte storen i 2. reb, for der ventede en hård og våd tur i bidevind neden om Elleore. Men det gik nu fint og på hjemvejen havde vi en fin agten for tværs, som sendte os afsted med 8-9 knob det meste hjemturen.
Vi kom i mål som 5. båd - ganske fint resultat, men placeringen på præmietiden kender jeg endnu ikke.
Til sidst skulle vi bare have båden i havn, det voldte nu også nogle kvaler - fnis Finn - og så var der aftenhygge og fest i Marbæks nye klubhus. En rigtig fed sejldag.

onsdag den 27. september 2017

13. onsdagssejlads

video
Der var 10 både til start, så det var et flot syn på fjorden i aften. Der blæste en frisk vind fra øst, så der skulle ikke krydses, bare sejles stærkt.
Vi fik en rigtig elendig start, derfor kunne jeg filme hele feltet bagfra - det så til gengæld flot ud.
Vi sejlede ok, og lå på en sjetteplads under hele løbet, det kunne vi ikke gøre så meget ved. Men desværre endte vi på 7.-pladsen på præmietiden. Faktisk endte den næsthurtigste båd på 10.-pladsen, så der blev blandet godt rundt på bådenes placeringer pga. lystallene. Men sådan skal det jo være.
Gaster i aften: Per, Christian og Jørgen.
Dette var den næstsidste onsdagssejlads, så det lakker mod enden, æv!
.....efterskrift: på resultatlisten forneden kan man se, at der kun er ca. 5 min mellem nr. 1 og 10 - og faktisk kun 2 min. 10 sek. mellem nr. 1 og 8. Det gør det lidt mere spændende.

søndag den 24. september 2017

Ny musikradio

🎶 Så har jeg monteret en ny radio i båden. Den gamle var umoderne og havde kun radio og CD. Den nye har ikke CD, men ellers alt det moderne: aux, usb, SD-kort og ikke mindst bluetooth. Det bliver en fest 🎶  


torsdag den 21. september 2017

12. onsdagssejlads

Flot sejl på Spice of Life
Lidt bagefter
Igen en af de aftener, hvor der var alt for

lidt vind. Så det endte med, at der kun var én båd, der kom i mål indenfor tidsfristen på 2 timer. Vi var nok kommet i mål som 3. båd, dog lang tid efter tidsfristen.

Men det var en dejlig mild aften, selvom det bliver koldt, så snart solen går ned.
Gaster var Kurt, Christian og Per, og så lige også en ekstra gæstegast Frederik, Kurts barnebarn.
 


mandag den 18. september 2017

Aftentur til Jyllinge

Søndag eftermiddag/aften, godt vejr og trangen til at komme på vandet. Konen og jeg smuttede en tur til Jyllinge for motor på en stille aften.
På vejen mødte vi nogle venner i deres nyindkøbte LM 24 og de slog følge, og sammen spiste vi på kineserrestauranten på Jyllinge havn.
Kort efter at have kastet fra viste det sig, at den anden båd ikke gav noget kølevand. En lang line over, og vi trak dem hjem til Marbæk. Det viste sig, at impellen var helt defekt. Den blev dog skiftet dagen efter, og er nu i orden igen. Sådan er det jo altid med både - der er nok at se til.

torsdag den 7. september 2017

11. onsdagssejlads

Det var skønt sejlervejr, med en jævn vind fra sydøst......men så var der også lige et par kraftige regnbyger.
Nå, men sejladsen var god, der skulle krydses en del, men så er der også noget at lave og noget at tænke over.
Vi sejlede rigtig godt og fulgte nogenlunde med de forreste og kom over stregen på 3. pladsen ud af 8 både, men var bestemt ikke sikker på vores placering efter præmietiden.
Så kom den spændende resultatliste: vi holdt 3. pladsen, men 4 både lå tæt sammen indenfor 6 sekunder. Se nedenfor.
Gaster: Per og Christian
PræmietidTimer Minutter sekunder       Point
4337112161
4368112472
4534115333
4534115344
4536115365
4540115396
4678117577
4797119568
000010
000010
000010
000010
000010
000010

mandag den 4. september 2017

Weekendtur til Orø

video

Vi havde lavet en god aftale med vejrguderne, for dét vejr fås da ikke bedre. Fuld sol, 20 grader og svag vind. Bum!
Lørdag morgen drog en armada på 7 både afsted mod Orø til en hyggetur med overnatning.
Ombord på Spice of Life var Finn og skipper. Vi skulle senere mødes med Heidi. Vi startede for motor, men ude i Isefjorden kunne vi sætte genakkeren og få en fantastisk sejlads for en svag vind fra nord. Det gav god fart og vi fik overhalet en masse både. Orø havn blev proppet med både fra Marbæk (pigesejlerne var også på tur) og Frederikssund, og alle de mange friske sejlere havde en mægtig fest hele dagen og aftenen. Der blev grillet og drukket god vin med mere og hygget til sen aften.
Næste morgen var der fælles morgenmad á la Michael og derefter stille og roligt opbrud til hjemturen. Fuldstændig fladt vand, så det blev motorsejlads hele vejen hjem.
Tak til alle for en særdeles hyggelig weekend.

torsdag den 31. august 2017

10. onsdagssejlads

Flotte sejl
Endelig var der en fornuftig vind at sejle på. Og så blev de store sejl fyldt helt op.
Vi fik en super god start og lå længe forrest i feltet, men blev langsomt overhalet af de førnævnte store sejl. Vi sejlede rigtig godt, og kom i mål på en 3.-plads ud af 7 både - og det endte vi også på.
Gaster: Kurt og Per - og så lovede jeg, at jeg lige ville
nævne Kurts bommert, da han sænkede storsejlet midt i det skarpeste ræs :-)


torsdag den 24. august 2017

9. onsdagssejlads

Langsom overhaling
Der var igen meget svag vind til sejladsen i onsdags, men denne gang fik vi da gennemført banen, selvom det holdt hårdt. De sidste både var først i mål efter mørkets frembrud.
Vi var kun 2 på båden - Christian og skipper - og så var der ikke rigtig hænder nok til at håndtere genakkeren, som vi nok havde haft glæde af sådan en aften. Men vi havde da en hyggelig sejlads, og fulgte i starten godt med, men blev sat til sidst, da vinden døde helt.
Vi endte på en 5. plads ud af 8 både.

fredag den 18. august 2017

8. onsdagssejlads

Før start...

Vi havde længe glædet os til den første onsdagssejlads efter ferien, og så var det en lidt tam affære, når der absolut ingen vind var. Vi kunne lige snige os ned til første mærke på en god halv times tid (det plejer at tage 5-8 minutter), men efter vendingen sejlede
... og efter start
vi faktisk baglæns i modstrømmen, og så nyttede det jo ikke noget.
Sejladsen blev afblæst.
Gaster: Kurt og Poul (som lige skulle prøve at sejle kapsejlads)

søndag den 30. juli 2017

Sommertur 2017

Alle taler om vejret....men ingen gør noget ved det Mark Twain





Udsigten over Arhusbugten
Vi manglede næsten bare en snestorm, så havde vi prøvet det hele. Det har ikke været godt vejr 2 dage i træk. Badning fra båden har slet ikke været på tale, jeg har kun haft fødderne dyppet i vandkanten. Men det har alligevel været en herlig, hyggelig og flot sejltur rundt i det danske vandskab :-)

Godt udvalg af snapse
De første 5 dage sammen med Heidi og Finn, dernæst 5 dage med Marianne, Lene og Kurt og til sidst 5 dage, hvor Kurt og jeg sejlede båden hjem.

Grill på havnen
Ruten: Frederikssund - Langør - Ebeltoft - Endelave - Kalundborg - Kerteminde - Kalundborg - Ballen - Sjællands Odde - Hundested - Frederikssund

Koncerter i Kerteminde
Flot miljø i Kerteminde
Der har været dage med motorsejlads, men de fleste dage har vi sejlet for sejl på supergode vinde. I alt har vi sejlet 275 sømil. Men vi har også været blæst inde flere dage på grund af alt for meget blæst eller regn. 
Vi har spist rigtigt godt - både ude på restaurant og på båden, og vi har også nydt dejlige drikke. Særligt snapseudvalget har været noget helt særligt.
Fruerne ombord
Jeg var altså i vandet
Vi har haft mange oplevelser de forskellige steder vi har anløbet, både med flot natur og gåture i de hyggelige byer. Særligt de dage, hvor vi var blæst inde i Kerteminde, hyggede vi os med god musik og fadbamser til koncerter med bl.a. Kim Larsen Jam, Poul Halberg og Søs Fenger.

Vi har undervejs mødt flere venner fra havnen hjemme, bl.a. Joan og Bent på Lopeka og Jens og Tina på Jamaica. Og Kurt er faktisk blevet ekspert i at vise berømtheder frem ;-)

Tak til alle for en herlig sommertur.
Måske ny båd?
Nu vender dagligdagen snart tilbage.



 
 
 
 
 
 
 





mandag den 10. juli 2017

Klargøring til sommerturen

På land for at rense loggen
Hurtigt og nemt
 Her op mod ferien skulle jeg lige have ordnet lidt småting på båden.

Jeg har langt om længe fået fat på den skinne, der manglede på bommen til zip-packen. Og så var der snavs i loggen, så det er jo smart og nemt lige at få båden trukket op på land. Loggen renset og bunden efterset, og så i vandet igen.
Ny topmadras

Og så er den nye topmadras leveret. De gamle madrasser er blivet lidt hårde i det, men med denne løsning kommer vi til at sove sødt igen.
Så mangler vi bare det gode sommervejr. Det lader desværre vente lidt på sig.
 



fredag den 7. juli 2017

En lille sviptur

Frederikke styrer
Vi var på en lillebitte tur - mig og Marianne, sammen med hendes bror John og hans datter Frederikke. Vi sejlede bare hen til Føtexhavnen for at få en lækker is ved isboden.
Det var helt fladt vand på en lun og vindstille aften.

torsdag den 29. juni 2017

7. onsdagssejlads

Det var en særdeles blæsende aften, der afsluttede forårssejladserne. Der stod en kuling fra øst, med vindstød op til 13-14 m/sek, så der skulle ikke krydses, til gengæld var sejlet sat i reb 2 - alligevel holdt vi de ca. 7 knob det meste af turen.
Vi fik en perfekt start igen, men blev overhalet af de sædvanlige både. Vi sejlede ellers udmærket og kom i mål som nummer 4, men endte på en 5. plads ud af 7 både.
Gaster: Christian, Per og Kurt.
Der er nu pause i sejladserne til midt i august. Næste større sejlads bliver sommerturen. Håber bestemt på bedre vejr.

torsdag den 22. juni 2017

6. onsdagssejlads

Aftenens vejr var igen perfekt til sejlads, med en jævn vind fra vest. Ni både stillede til start. Vi fik en perfekt start og var helt med fremme i feltet i hele sejladsen. Monique og Dragen kunne vi som sædvanlig ikke røre, men så blev det til en indædt kamp mod Jam Session. Langsomt men sikkert åd vi ham på den lange bane, og på sidste ben satte vi lige tingene helt på plads og vandt med et par bådlængder. Men på præmietiden fik vi kun en 5-plads. En folkebåd, der næsten kom sidst, blev vinder.
Gaster: Per, Christian og René (han havde motorproblemer på sin egen båd).

mandag den 19. juni 2017

SRPI 2017 - i år med perfekt vind og vejr.




Stor kø ved broen om morgenen
Denne weekend blev der sejlet SJÆLLAND RUNDT PÅ INDERSIDEN. Jeg har været med i 12 år, men det er som om, at vejret aldrig har været helt godtt. Men  denne gang var vejret helt perfekt - intet mindre!

Et par glade gaster
Hyggeligt selskab om aftenen
Som gaster var Finn og Christian og vi stak ud lørdag morgen. Sammen med en masse andre både gjorde vi klar til start i frisk vind. Nordturen gik fint, med kun få kryds, vel igennem Kulhusrenden og ud i Isefjorden. Her satte vi genakkeren og det gav et godt skub i båden. Vi kunne bruge den en times tid, så passede vinden ikke rigtig. Men senere på eftermiddagen kunne vi igen bruge den. Det lykkedes os endda at lave en vellykket vending med genakkeren. Om aftenen i Frederikssund var der som sædvanlig samlet en masse sejlere, og stemningen var mægtig høj. En lang dag - 60 sømil - med supergod vind og varmt solrigt vejr.

Søndag skulle vi sejle den sydlige tur i Roskilde Fjord. Vejret var igen til perfekt sejlads og vi fik skam også sat genakkeren. Denne gang uden det store held: i en vending gik det helt galt og vi havde en kamp for at få den ned igen. Det lykkedes, men det var ikke en god oplevelse - men vi er da en erfaring rigere. Men vi havde skam glæde af genakkeren på turen - se bare videoen (der er på den forkerte led).
Tilbage efter gennemført tur - i alt 90 sømil - godt røde i ansigterne og rimeligt trætte, men tilfredse. Resultatet er ikke noget at råbe hurra for, vi ender nede i rækkerne, tror jeg. Men en fantastisk dejlig tur, der forhåbentligt får flere til at melde sig til næste år. 
 


video

torsdag den 15. juni 2017

5. onsdagssejlads.......sejr!

Kort efter start
 Vi har jo ikke sejlet de sidste to sejladser, da der nærmest har været stormvejr, så vi glædede os rigtig til denne sejlads. Der var en perfekt vind på 5-7 m/sek på tværs af banen, så det var bare fulde sejl og godt trim.
Vi jagter en Grand Soleil 43
Her har vi passeret
Vi fik en perfekt start (4 både fik tyvstart) og fulgte fint med de forreste.
Rundede de første bøjer og var stadig
med helt fremme. På billeder kan man se, at vi kommer helt foran, men kan ikke holde Monique bag os ved et mærke.
Vi holder vores andenplads til mål, men er så tæt på første båd, at vi vinder med ca. 3 minutter på præmietiden. Der var 9 både til start. En helt suveræn sejlads, hvor alt bare lykkedes.
Gaster: Kurt, Christian og Per

Næste sejlads er det årlige SRPI i den kommende weekend. Glæder mig, for vejrudsigten lover godt sejlvejr.





Flot sejlads - vi er i spidsen

mandag den 5. juni 2017

En herlig pinsetur

Nykøbing Sjælland
Finn og jeg tog lørdag af sted på en 3-dages pinsetur til Nykøbing Sjælland. Vi havde en frisk vind, der gav en super sejlads derop - Finn styrede da vi rundede 8 knob. Havnen var propfyldt, men vi fik klemt os ind på en god plads alligevel. Vi kan bare det dér.
Stor grillfest
Spice of Life med telt
Vi mødtes med en masse andre sejlere fra Frederikssund, og vi fik lavet en hyggelig fest på grillpladsen. Senere rykkede vi festen ned i Dragen - der har nok aldrig før været så mange om bord. Søndag var der regnvejr til lidt ud på eftermiddagen, så vi slappede af og tog på et museumsbesøg på det nærliggende Hempels Glasmuseum. Senere en tur op i byen til en stor fadbamse. Om aftenen var der igen
Hempel Glasmuseum
masser af grillhygge og senere bådhygge i Marian. 
Glasudstilling
Til hjemturen havde vinden heldigvis vendt, så vi igen havde en rigtig behagelig med- og halvvind. Ved broen var der samlet mange af de hjemsejlende både, så der var rimeligt crowded.
Gennem broen
Alt i alt en rigtig hyggelig tur i godt selskab med en masse sejlervenner.




 
 




søndag den 28. maj 2017

Endnu en tur i weekenden

Grillmiddag i Roskilde
Hele to forskellige overnatningsture på en (lang) weekend - herligt. Lørdag sejlede vi - Finn og skipper - til Roskilde for at gøre selskab med Morten og Bettina på Tristar (vores nabo i havnen) med en hyggelig grillmiddag og efterfølgende aftenbådhygge.
Michael og Henriette fra motorbåden
Saphi deltog også. En skøn aften....der
også satte sig sine spor dagen efter ;-)

Dejlig aftenhimmel
En stille hjemtur for sejl kom på rette tidspunkt, det er dejlig afslapning.
Alt i alt en skøn Kristi Himmelfarts "ferie": masser af sejlads og perfekt vejr.

fredag den 26. maj 2017

Sviptur til Veddelev

Flot aftenhimmel i Veddelev
Skipperinden og skipper tog en lille sviptur til Veddelev for en overnatning. På udturen var der en herlig frisk vind agten fra, så vi blæste derned på kort tid. Dernede tog René fra Olivia imod os, han var til stor hjælp i den kraftige vind.
Rigtig hyggelig grillmiddag med Susanne og René, med efterfølgende aftenbådhygge med kaffe og rom.

Spice of Life ved kaj
Vi sov som sten om natten, fik morgenmad og tog hjem ved middagstid for motor. En skøn lille tur.
 

onsdag den 24. maj 2017

3. onsdagssejlads

En dejlig aften med en frisk vind fra nordvest. Så var der dømt herlig sejlads sammen med 6 andre både. Vi fik en god start og satte hurtigt genakkeren - det gik godt. Vi fulgte fint med til det nordlige vendepunkt, og ville sætte genakkeren efter mærket.....det gik ikke godt!!! Alt gik i bekneb, så det kostede kostbar tid. Men vi skal jo lære det.
Alligevel lykkedes det at hente en 3.-plads hjem ud af 7 både. Gaster i aften: Christian, Per og Jørgen.

lørdag den 20. maj 2017

En hyggetur til Hundested.

Hundested havn
Finn og jeg tog sent fredag en sviptur til Hundested. Vi kom først igennem broen kl. 18.30, så vi landede ved ni-tiden i Hundested, og det er lidt sent i forhold til at gå ud at spise eller nyde noget havneliv. Vi blev i båden og hyggede med lidt mad og drikke. Det havde ellers været dejligt varmt vejr den dag.
Marinehjemmeværnet
Hjem tidligt om lørdagen. Der var stort sejlerstævne i Frederikssund, så på flere baner både nord og syd for broen skulle vi passere rigtig mange joller i tætte felter. Selv marinehjemmeværnet var på banen for at advisere alle både. Vejret var ikke synderligt varmt, men vi havde da en god vind hele vejen hjem.
Sejlerstævne
En rigtig hyggelig kort tur.








2. onsdagssejlads

Denne gang stillede 9 både til start, og det gør sejladsen sjovere og mere spændende. Og der er skam flere både på vej. Det var godt sejlervejr, og vi havde en god forventning om at sætte den nye genakker.
Vi kommer fint af sted, men da genakkeren skal op går næsten alt galt. Skøderne blev sat forkert og den måtte op og ned et par gange, men vi fik da lidt glæde af den et stykke tid, indtil vi skulle bomme. Dér gik det helt galt, så den blev pakket væk, og vi fortsatte uden. Den genakker skal vi vist lære at blive bedre til at sejle med i fremtiden.
Nå, vi kom ind på en 5. plads. Gaster: Christian, Kurt og Jørgen.

mandag den 15. maj 2017

En lille prøvetur med genakker.

video

Der  var meget stille og lunt vejr, lige noget vi kunne bruge til at prøve en genakker, som jeg måske skal bytte mig til. Det lykkedes fint at få den op og den trak fint i den svage vind. Nu må vi se om den gavner os på onsdagssejladserne.
Med på turen var Marianne og Finn.

torsdag den 11. maj 2017

Den første sejltur i år og også 1. onsdagssejlads.

Den nye bane
Så fik vi taget hul på både sejlersæsonen og onsdagssejladserne. Og begge dele med manér.
Det blæste og regnede på denne første dag, men det var en fornøjelse at få luftet sejlene og opdage, at man havde fået sat det hele på den rigtige måde.
Der er lavet lidt om på sejladserne, idet de gode folk fra Skyllebakkehavn har trukket sig ud af arrangementet. I stedet er en gruppe gået ind og lavet et nyt setup, med ny bane, nyt samlingssted og ikke mindst traktement med flæskestegsandwich bagefter. Rigtigt hyggeligt.
Selve sejladsen er nu lidt længere og med mere variation, så det ikke bare er op-ned, men lidt mere rundt på fjorden. Vi sejlede intet mindre end perfekt og endte på en 2-plads ud af 8 både. Gaster denne aften var Christian og Jørgen (fra Jam Session).